Det er mandag morgen, og Anna sidder i sit kontor bag kaffebaren og gennemgår dagens bemanding, da Maja, er en af de erfarne der har været der siden begyndelsen, kommer ind for at tale.

Maja: “Anna, må jeg tage et øjeblik af din tid? Jeg vil gerne snakke om de nye vagtplaner.”

Anna: “Selvfølgelig, Maja. Hvad tænker du på?”

Maja: “Ærligt talt, så føler jeg, at vi mister noget af den frihed, vi havde før. Vagterne er blevet strammere, og det føles som om, vi bliver presset til at yde mere – der er ikke pauser nok. Det går ud over min energi og motivation. Jeg var helt drænet, da jeg kom hjem forleden, og hvis jeg er, så tænker jeg at de andre må være helt pressede. Jeg har trods alt nogle år på bagen.”

Anna nikker og læner sig frem: “Jeg forstår dig godt. Ledelsen har lagt pres på for at få flere kunder igennem, men jeg har sagt til dem, at det kan skabe problemer, hvis det er på bekostning af trivsel. Kan du fortælle mig, hvad der vil hjælpe dig bedst?”

Maja: “Mere fleksibilitet i vagterne, og at pauserne bliver respekteret. Vi går og mundhugger af hinanden, fordi de andre ikke skifter, når de skal. Det er vigtigt, at vi kan trække vejret midt i en travl dag. Vi griner ikke mere i pauserne. Jeg synes, det er skidt.”

Senere på dagen samler Anna teamet til en uformel snak.

Anna: “Jeg ved, at de nye vagtplaner har skabt frustration. Jeg vil gerne høre jeres tanker – hvad oplever I som de største udfordringer, og hvad kan vi gøre anderledes?”

Efter et kort øjebliks tavshed svarer Jonas, en yngre medarbejder, men dog med nogen erfaring:

Jonas: “Det føles som om, tempoet er så højt, at vi ikke rigtig kan levere den kvalitet, vi gerne vil. Jeg er bekymret for, om det går ud over både kunderne og os selv. Jeg når slet ikke at slappe af, før vi skal i gang igen.”

Sofie, en anden barista: “Ja, og det skaber stress. Jeg kan mærke, at jeg går hjem træt og presset, og det påvirker mit humør. Jeg har ikke den samme energi, når jeg møder ind.”

Anna lytter opmærksomt og forsøger at samle de forskellige perspektiver. Hun ved, at hun skal formidle disse bekymringer til ledelsen, men samtidig er hun klar over, at effektiviteten er en prioritet for virksomheden. Efter mødet hører hun ved et tilfælde Sofie nævne for Jonas at hun har overvejet at tale med en af sine veninder, der arbejder hos The Coffice.